Derfor er kropssprog så vigtigt i rekruttering.
Det begynder med at lægge mærke til kandidatens måde at kommunikere på og undersøge de ændringer, der opstår undervejs.
Kropssprog og mikrosignaler kan give anledning til en masse gode spørgsmål. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de ikke i sig selv kan fortælle dig, om en kandidat er ærlig, motiveret eller det rette match til jobbet.
Forestil dig en kandidat, der fortæller engageret om sine resultater. Svarene er konkrete, stemmen er tydelig, og hænderne understreger pointerne. Men da du spørger ind til samarbejdet med den tidligere leder, bliver svarene kortere. Kandidaten læner sig tilbage og holder længere pauser.
Noget ændrer sig. Men hvad betyder det…?
Det er her, du skal være opmærksom. For der er forskel på at opdage en ændring og at kende forklaringen på den.
Hvad kan kropssprog fortælle dig i en rekrutteringssamtale…?
Kropssprog kan gøre dig opmærksom på emner, som fortjener mere plads i samtalen.
Det kan være ændringer i ansigtsudtryk, kropsholdning, bevægelser eller øjenkontakt.
Sammen med stemmeføring, taletempo og pauser kan de hjælpe dig med at opdage, når kandidatens måde at svare på ændrer sig.
Jeg er med på, at det lyder, som om det er ret komplekst, men så længe man bruger nysgerrigheden som sin bedste ven, er man hjulpet godt på vej.
Udfordringen er, at signalerne ikke har én fast betydning.
- En kandidat kan kigge væk for at tænke sig om.
- Armene kan være over kors, fordi det er en behagelig måde at sidde på.
- Og en længere pause kan skyldes, at personen forsøger at finde et præcist eksempel.
Derfor bruger jeg mine observationer til at stille bedre spørgsmål…..
De skal hjælpe mig med at forstå kandidaten, så jeg får et mere kvalificeret grundlag for min vurdering.
Kalibrering fra NLP: Et redskab til at observere kropssprog
På min første coachuddannelse inden for NLP lærte jeg at arbejde med kalibrering. Det er et redskab, jeg bruger, når jeg interviewer kandidater.
Kalibrering betyder i denne sammenhæng, at jeg registrerer personens måde at udtrykke sig på, og så lægger jeg mærke til ændringer undervejs. Jeg undersøger blandt andet:
- Hvordan varierer kandidatens stemme og taletempo?
- Hvordan bruger personen hænder og ansigtsudtryk?
- Hvor kigger kandidaten hen?
- Hvornår kommer der pauser?
- Hvordan ændrer svarene sig fra ét emne til et andet?
- Hvad sker der med kropssproget hurtigt/langsomt?
For at kunne tolke på kropssprog har man brug for et sammenligningsgrundlag.
Hvis kandidaten taler stille gennem hele samtalen, fortæller en lav stemme ikke noget særligt om reaktionen på et bestemt spørgsmål.
Det interessante er derfor selve ændringen i forhold til personens øvrige adfærd.
Når man oplever det, er det vigtigt ikke at lave en konklusion, men at undersøge det.
Aflæs kropssprog i klynger og tilbagevendende mønstre
Når du tolker kropssprog, er det bedst at se efter klynger af signaler og tilbagevendende mønstre. En enkelt bevægelse giver et spinkelt grundlag for en vurdering.
En klynge kan eksempelvis være, at kandidaten på samme tid ændrer kropsholdning, sænker stemmen og begynder at svare mere generelt. Et tilbagevendende mønster kan være, at disse ændringer opstår flere gange, når I taler om personaleansvar.
Det giver dig en anledning til at undersøge emnet nærmere. Det beviser ikke, at kandidaten skjuler noget eller mangler evnerne til at løse opgaven.
Her er det vigtigt at skelne mellem observation og fortolkning:
”Kandidaten holdt en længere pause” er en observation.
”Kandidaten forsøgte at finde på en forklaring” er en fortolkning.
Når du holder de to ting adskilt, bliver det lettere at være nysgerrig og undgå at få dine egne antagelser bekræftet.
Eksempel: Kropssprog hos en kandidat til en salgslederstilling
En kandidat til en salgslederstilling fortæller levende om kunder, forhandlinger og salgsresultater. Kandidaten giver konkrete eksempler og beskriver tydeligt sin egen indsats.
Da samtalen handler om ledelse af medarbejdere, ændrer svarene sig. Kandidaten bliver mere stille og siger:
”Man skal jo sørge for at følge op og motivere folk.”
Senere opstår en lignende ændring, da du spørger til håndteringen af en medarbejder, som ikke nåede sine mål.
Man kan hurtigt komme til at tænke, at kandidaten nok er en stærkere sælger end leder.
Men den konklusion har man endnu ikke grundlag for.
I stedet kan man spørge:
”Vil du give mig et konkret eksempel på en medarbejder, du hjalp med at forbedre sine resultater?”
Derefter undersøger du forløbet:
”Hvad gjorde du først? Hvad sagde du til medarbejderen? Hvordan reagerede vedkommende? Og hvad blev resultatet?”
Måske viser det sig, at kandidaten har begrænset ledelseserfaring. Måske handler pauserne om en vanskelig personalesag, som personen ønsker at omtale ordentligt. (Der kan være mange grunde…)
Det er to forskellige forklaringer, som kan få stor betydning for din vurdering.
Spørg ind til kandidatens model af verden når du arbejder med rekruttering
I NLP bruger man udtrykket model af verden om den måde, et menneske oplever, forstår og tillægger sine erfaringer betydning.
Til en jobsamtale skal du forstå kandidatens model af verden. Ellers risikerer du at vurdere svarene ud fra din egen model af verden…
Når kandidaten siger ”Jeg er en tydelig leder”, kan du f.eks. spørge:
”Hvad betyder det for dig at være tydelig?”
”Hvad gør du konkret, når du stiller en opgave?”
”Hvordan undersøger du, om medarbejderen har forstået dine forventninger?”
Det samme gælder, når kropssproget vækker din opmærksomhed. Du kan nænsomt spørge:
”Jeg lægger mærke til, at du tager lidt længere pauser, når vi taler om personalesamtaler. Hvad sker der hos dig lige der…?”
Spørgsmålet skal give plads til kandidatens forklaring. Undgå at lægge din egen konklusion ind i formuleringen, f.eks.: ”Hvorfor bliver du usikker, når vi taler om ledelse?” (Du ved reelt ikke, om kandidaten er usikker…)
Et bedre match begynder med bedre spørgsmål…
At aflæse kropssprog i rekruttering kræver både opmærksomhed og tilbageholdenhed. Du skal kunne opdage ændringer uden at gøre dem til sikre sandheder.
Registrér signalerne. Se efter klynger og tilbagevendende mønstre. Spørg derefter ind, så kandidaten får mulighed for at forklare sin egen model af verden.
Når jeg arbejder med rekruttering, så afdækker jeg både faglighed, motivation og adfærdstræk.
Kropssproget indgår som en anledning til at undersøge noget nærmere og skal ses sammen med konkrete eksempler, erfaringer og resten af rekrutteringsprocessen.
Undersøgelser viser, at når man forstår mennesket bag svarene, er det nemmere at lave et perfekt match til det ledige job.
Nogle gange er det netop det ekstra spørgsmål, der ændrer vores første indtryk og giver os et bedre grundlag for at træffe den helt rigtige beslutning.
Læs mere her www.jemac.dk
Med venlig hilsen Erhvervscoach & Proceskonsulent Jesper Dalhus