Ansættelse, proaktiv eller reaktiv, hvad er bedst…?

Ansættelse, proaktiv eller reaktiv

Ansættelse. Når man arbejder med rekruttering, er der mange ting, som kan være afgørende for, om det bliver et match til det ledige job.

En af de ting, som kan være en god ide at spørge ind til, er, om personen mest er proaktiv eller reaktiv.

Disse begreber stammer fra NLP (den retning jeg tog min coach-uddannelse i), og begreberne proaktiv og reaktiv – kaldes Metaprogrammer.

Vi er alle udstyret med en række forskellige Metaprogrammer fra naturens side – og de er ofte kontekstbestemte.

I dette tilfælde har jeg valgt at dykke lidt længere ned i Metaprogrammet proaktiv versus reaktiv.

Ansættelse, proaktiv eller reaktiv…Det kan gøre hele forskellen..

Jeg vil gå så langt at sige, at det kan være direkte afgørende for, om man får lavet et match til det ledige job, at man får spurgt godt ind til kandidatens præferencer inden for dette område.

Forestil dig, at man skal have besat et job som bogholder, som kræver en vis tålmodighed og ofte reaktiv adfærd: Hvad ville der ske, hvis man fik ansat en proaktiv person i jobbet…?

Eller:

Hvis man skal ansætte en sælger, der skal sætte ting i gang, være drevet af resultater, kunne klare  forandringer mm. og den person, man ansætter, er mere reaktiv…

På et tidspunkt var det som om, at der var gået mode i ordet proaktiv… Eller ordet blev i hvert fald brugt flittigt i jobannoncerne.

Nogle gange blev ordet måske overbrugt en del, hvis du spørger mig, og det var ikke altid, at jobannoncen faktisk passede til det job, der skulle besættes.

Ansættelse, proaktiv eller reaktiv, modebegreb eller…

Kigger vi adfærdsmæssigt, hvad ligger der så i ordet proaktiv..?

Der ligger typisk noget:

  • Utålmodighed
  • Drive
  • Resultater m.v.

Når man er proaktiv, så skal der gerne ske noget hele tiden. Utålmodigheden er det, der driver værket, og der sættes ofte en masse ting i gang. I stedet for alt for meget snak – bliver der sat i gang.

Den proaktive vil sige, at tiden spildes med alt for mange overvejelser og for meget snak..

Ansættelse og handlekraft

De mennesker som er proaktive, er energiske, handlekraftige og hurtige. De har ofte også et højt tempo, nogle gange så højt, at andre har svært ved at følge med. Og ofte er det resultaterne, der driver værket..

Der kan faktisk også ligge en demotivation for medarbejderne, hvis man har en meget proaktiv leder.

Inden medarbejderne når at gøre noget ved sagen, er den allerede løst af den lidt for pro-aktive leder.

Beslutninger træffes ofte af personen selv: Hellere træffe en forkert beslutning end ikke at træffe en beslutning, er nærmest mantraet hos disse persontyper.

Forandringer er typisk velkommen – og man har det godt med nye spændende ting.

Man kan måske godt blive opfattet som en person, som hopper fra opgave til opgave.

Så ønsker man handling, beslutninger og igangsætning, er den proaktive stil at foretrække.

Ansættelse og reaktiv

Det har bare ikke samme klang i et jobopslag. Vi ønsker en reaktiv leder, vel?

Hvis man har disse træk, vil man typisk være super tålmodig, og opfattes ofte som en god lytter.

Når man først går i gang med en opgave, har man også tålmodigheden til at gennemføre den.

Nogle af de mennesker, som er reaktive, har brug for tid, inden de kan acceptere forandringer, og vil typisk have brug for lang tid til at vænne sig til det nye.

Ansættelse og hvordan og hvorfor..

De vil ofte spørge “hvorfor og hvordan”, indtil de er sikre på den nye hverdag.

Hvis man har tendens til at være reaktiv, kan man godt lide at tænke tingene igennem, inden der handles.

Man overvejer og tænker ofte meget over tingene, inden der sker noget. Der kan være super langt fra overvejelse til handling.

Det er vigtigt for disse personer at tænke alle mulige konsekvenser igennem, inden der skrides til handling, og beslutninger træffers bedst i sparring med andre.

Når man har så lange beslutningsprocesser, kan det ske, at man bliver overhalet inden om af en ny situation, og så må tankeprocessen gå om.

Det er i den forbindelse, at nogle problemer ser ud til at løse sig selv.

Personer som er reaktive, kan have nedtrappende effekt på ophidsende personer.

Den reaktive leder kan blive opfattet som handlingslammet, især hvis man er leder for medarbejdere, som selv er mere proaktive.

Ansættelse…Det koster kassen at tage fejl

Undersøgelser har vist, at det kan koste 300.000,- eller mere, afhængigt af branche, hvis man kommer til at lave en fejlrekruttering. Det er altså pænt mange penge..

Derfor kan det være en god ide at være grundig i processen, og proaktiv versus reaktiv er et af de områder, jeg vil anbefale dig at få spurgt godt ind til i rekrutteringsprocessen.

Dette kan naturligvis ikke stå alene, men det er en del af en vellykket rekrutteringsproces.

Hvordan finder man så ud af, om personen er proaktiv eller reaktiv? Ja, det er et rigtig godt spørgsmål!

Her er nogle metoder til at afdække, om man er mest proaktiv eller man er reaktiv:

  • Brug din spørgeteknik, lad kandidaten komme med nogle eksempler fra sin egen hverdag
  • Læg mærke til, hvor længe der går, inden svaret kommer
  • Læg mære til kropssproget – her kan du få mange svar, hvis du er opmærksom
  • Stil spørgsmål, som kræver, at kandidaten skal bruge sin fantasi. (Er man proaktiv, vil svaret ofte komme med det samme. Er man mere reaktiv, skal man tænke længere over svaret
  • Læg mærke til tonaliteten. Er man proaktiv, er der ofte mere variation i måden, man siger tingene på. Der bliver lagt mere kraft på nogle ord for at fremhæve dem. Er man mere re-aktiv, er der ofte ikke den store variation i tonelejet – det kan virke noget monotont.
  • Hvordan foretrækker du at træffe beslutninger? Gør du det selv eller i sparring med andre?
  • Er du mest tålmodig eller er du mest utålmodig?
  • Lad kandidaten komme med nogle eksempler – når vedkommende er utålmodig eller tålmodig
  • I hvilke situationer er du i stand til at handle med det samme, og i hvilke situationer har du brug for at tænke over tingene, inden du handler?

Ansættelse, erhvervscoach Jesper DalhusJeg hjælper virksomheder over hele landet med rekruttering, og jeg har gjort det til mit speciale at spotte det rigtige talent til det ledige job.

Det er vigtigt for mig at lave et perfekt match, så jobbet passer til den naturlige adfærd. Det skaber langt bedre resultater, bedre trivsel og længere ansættelsesforløb.

Mvh. Jesper Dalhus, Erhvervscoach & Talentspejder

Følg JEMAC på LinkedIn her

Læs mere om JEMAC her www.jemac.dk 

Jeg har iøvrigt skrevet en en bog, som hedder “Sådan spotter du det rigtige talent” – Du kan hente den lige her

Jeg arbejder med rekruttering af talenter, salgstræning, LinkedIn træning og lederudvikling.

Psssst…..

Er du i øvrigt opmærksom på, at jeg tilbyder 1 times GRATIS LinkedIn træning. Det eneste det kræver er, at du enten er ansat i en større virksomhed – elller hvis du sidder i et aktivt erhvervsnetværk..

Du er velkommen til at “hive fat i mig”,  hvis I kunne tænke jer et indlæg, som med sikkerhed får deltagerne “helt frem i stolen”

JEMAC, hvis talentet skal match jobbet

Hvad vil det sige, at være proaktiv ?

Ordet proaktiv, betyder at sætte igang. En proaktiv person sætter noget i gang på egen hånd.

Hvordan bliver man mere proaktiv ?

Hvis du ønsker at være mere proaktiv, så start med at lave et mål. Det er nemmere for de fleste mennesker at være proaktive, hvis de kender deres mål. Brug evt. SMARTE mål modellen. Når du har sat dig et mål, så bryd dit mål ned i delmål, og lav en handleplan for, hvad du skal gøre for at komme i mål.