
Jeg er ikke den store fan af videointerviews, når jeg skal finde det rette match til et ledigt job.
De kan være praktiske til en indledende samtale, især hvis der er langt at køre. Men for mig giver det en anden oplevelse at sidde over for et andet menneske.
På video kan det være sværere at mærke, hvornår der er anledning til at spørge ind.
Samtidig kan kandidatens fortrolighed med kameraet komme til at fylde mere i vurderingen, end jobbet giver grund til.
Jeg arbejder med kropssprog som en del af dialogen. Jeg lægger mærke til flere ting eks….
- Hvordan kandidaten reagerer på et spørgsmål….
- Hvornår kommer der mere liv i fortællingen…?
- Hvornår opstår der en pause…?
Det er i samspillet mellem to mennesker, at jeg får mulighed for at spørge ind til det, jeg lægger mærke til.
Kropssproget giver anledning til spørgsmål
Et blik væk kan have mange forklaringer. Det samme gælder korslagte arme. Jeg lægger især mærke til, hvad der ændrer sig undervejs i samtalen, og bruger det til at stille et opfølgende spørgsmål.
Forestil dig en kandidat, der svarer kort og lidt forsigtigt.
Da samtalen falder på en bestemt opgave fra et tidligere job, læner personen sig frem. Stemmen får mere variation, og fortællingen bliver mere detaljeret.
Her får jeg lyst til at spørge: »Hvad var det ved netop den opgave, du var så optaget af?«
Reaktionen giver mig en anledning til at undersøge kandidatens motivation og erfaring nærmere.
Det er kandidatens forklaring og de konkrete eksempler, jeg bygger vurderingen på.
Den form for dialog oplever jeg som mere naturlig, når vi sidder i samme rum. Jeg har skrevet mere om, hvordan jeg bruger kropssprog til at stille bedre spørgsmål i jobsamtalen.
Hvad fortæller forskningen om videointerviews?
Et studie offentliggjort den 24. februar 2026 undersøger, hvordan kropssprog og andre nonverbale signaler indgår i vurderingen af optagede videointerviews.
I to forsøg vurderede henholdsvis 203 og 238 deltagere optagede interviewsvar med forskellige billedudsnit.
Med et større udsnit oplevede bedømmerne, at de fik flere nonverbale oplysninger.
De oplevede dog ikke nødvendigvis oplysningerne som mere nyttige. Hvor nyttig informationen virkede for bedømmerne, hang sammen med deres vurdering af kandidatens præstation i interviewet.
Forskerne undersøgte vurderinger af optagede svar. Deres resultater siger derfor noget om, hvad bedømmerne tillagde betydning på skærmen. Min præference for det personlige møde bygger på min egen erfaring med dialogen.
Hvor meget skal fremtoningen på video tælle…?
Nogle mennesker er gode på »scenen«. De finder hurtigt ro foran kameraet og fortæller om deres erfaringer med overskud.
Andre bruger en del af deres energi på selve situationen. Og det er lige her, jeg synes, vi skal være opmærksomme på, hvad vi konkluderer.
En kandidat, der er tilbageholdende på video, kan være dygtig til at skabe tillid hos kunder, samarbejde med kolleger og løse komplicerede opgaver.
Bed om konkrete eksempler, der viser, hvordan kandidaten gør. Stil de samme spørgsmål til den kandidat, der gør et stærkt indtryk på skærmen.
Hvis jobbet indebærer mange kundemøder på video, er det selvfølgelig relevant at undersøge, hvordan kandidaten skaber kontakt og formidler noget gennem en skærm.
Vurder færdigheden ud fra de situationer, personen faktisk skal håndtere i jobbet.
Vi tager også vores bias med ind i mødelokalet
Jeg kan sagtens blive påvirket af god kemi eller en levende fortælling. Det samme gælder, når en kandidat kommunikerer på en måde, jeg selv føler mig hjemme i.
Derfor spørger jeg mig selv: »Hvad bygger jeg egentlig min vurdering på?«
Hvis jeg tænker, at en kandidat har god energi, prøver jeg at sætte ord på, hvad jeg konkret har set og hørt, og hvordan det er relevant for jobbet.
Det samme gælder, hvis jeg oplever kandidaten som usikker. Ofte er det værd at stille et ekstra spørgsmål, før jeg drager en konklusion.
Det er også sådan, jeg arbejder med at gå fra mavefornemmelse til en kvalificeret beslutning.
Spørg efter handlingen bag fortællingen
Når du vurderer en kandidat sammen med en leder eller kollega, kan du spørge: »Hvilket konkret eksempel i kandidatens svar understøtter den vurdering?« Det virker både, når begejstringen er stor, og når nogen er i tvivl.
Hos kandidaten kan du følge op med »Hvad gjorde du selv i situationen?« og »Hvad blev resultatet?« Bliv ved eksemplet lidt endnu. Hvad var svært? Hvordan reagerede de andre? Hvad lærte kandidaten, og hvad ville vedkommende gøre anderledes i dag?
Det er spørgsmål, jeg bruger i praksis for at få en bedre fornemmelse af, hvordan kandidaten griber opgaver og relationer an. Du kan bruge jobbets vigtigste opgaver som afsæt for dine interviewspørgsmål.
Giv plads til mennesket bag skærmen

Jeg foretrækker stadig at møde kandidaten personligt, når jeg skal arbejde grundigt med et match. I den levende dialog kan jeg følge op på det, der opstår mellem os, og give kandidaten tid til at finde sig til rette.
Næste gang en kandidat virker utilpas på video, så spørg dig selv: »Hvor meget ved jeg nu om, hvordan personen vil løse opgaverne i jobbet?« Måske er der et konkret eksempel, du endnu ikke har bedt om. Det spørgsmål kan give et talent en mere fair mulighed for at vise, hvad det kan bidrage med.
Er du nysgerrig på, hvordan I kan få et bedre grundlag for jeres kandidatvurderinger, er du velkommen til at tage en snak med mig. Vi kan sammen undersøge, hvad der skal til for at skabe det rette match i jeres virksomhed.
Med venlig hilsen
Erhvervscoach Jesper Dalhus
www.jemac.dk
Hvad skal du spørge om til jobsamtalen for at finde ud af, om kandidaten er det rette match til jobbet…?
I min nye e-bog om rekruttering får du konkrete spørgsmål, du kan tage med til din næste samtale, så du har et bedre grundlag, når du skal vælge. Hent den her
Kilde: From Top to Toe: The Impact of Perceived Body-Related Nonverbal Information in Technology-Mediated Selection Interviews, International Journal of Selection and Assessment. Offentliggjort online 24. februar 2026.