Sådan får du maximal gennemslagskraft til jobsamtalen.

Nu ved jeg ikke om du kender dette, men nogle gange når man skal til jobsamtale, så er det bare ligesom om at samtalen ikke altid forløber som man havde håbet på, dette kan der naturligvis være mange grunde til.

Jeg arbejder dagligt med rekruttering rundt om i hele landet, så jeg møder super mange kandidater hver dag. Det er langt fra altid, at jeg oplever at kandidaten virkelig brænder igennem. Dette har inspireret mig til at lave denne liste af guldkorn, som kan hjælpe dig til at brænde endnu bedre igennem til jobsamtalen.

Inden samtalen…

Det kan være en rigtig god ide, at tjekke de personer ud på LinkedIn, som skal deltage i samtalen. På denne måde kan du danne dig et billede af, hvad det er for nogle personer du skal møde, lidt om deres baggrund – og evt. lidt om en evt. dresscode – når du kigger på deres profilfoto.

Det er i øvrigt også nærmest oplagt at bruge noget af denne viden i den kommende smalltalk, og det viser samtidig virksomheden, at du er grundig og i stand til at bruge LinkedIn, som det værktøj det er.

Start med smalltalken…

Smalltalkens funktion er at skabe en hyggelig stemning. Her lærer man hinanden lidt at kende, og man kan med fordel ”skyde sig lidt ind på hinanden”. Smalltalken er lidt ufarlig for begge parter, men samtidig et særdeles virksomt værktøj.

De bedste sælgere jeg har mødt igennem tiden, bruger smalltalken som en strategisk del af samtalen, og de har også en klar fornemmelse for, hvornår man skal stoppe smalltalken igen, og komme til sagen…

Det er en god ide at møde op velforberedt…

Man kommer bare bedre fra start, når man kan tale lidt med om, hvad der sker i virksomheden lige nu. Er de i gang med en fusion, har de netop fået en stor ordre, har de lige lanceret nogle spændende nyheder m.m…Det kan også være at du har tjekket deres regnskaber, og kan tale om deres flotte resultat m.fl.

Egentligt er det ikke vigtigt, hvilket område du dykker ned i, men det betyder, at du virker velforberedt, og de fleste ledere kan godt lide at tale om dem selv og deres virksomhed. (igen et ”gammelt sælgerkneb”)

Kom nu til tiden for pokker…

Jeg vil faktisk gå så langt og sige, at det kan være en god ide at komme lidt før, du skal være der. Dels er det meget godt at du lige ”falder ned” – jo mere afslappet du kan være, jo bedre. Når du kommer lidt før du skal være der, kan du bruge tiden til flere ting.

Dels kan du fornemme kulturen i virksomheden. Måske kan du læse lidt i virksomhedens brochurer og måske kan du få lidt ekstra information ud af receptionisten.

Alt sammen noget som du kan bruge i samtalen. Jeg ved godt, at der kan være 1000 undskyldninger, men jeg siger bare, hvis du kommer for sent til en samtale, så er du bag ud på point….(skulle der ske noget uforudset med eksempelvis trafikken, så ring og giv besked med det samme, så ledelsen ikke skal sidde og vente forgæves).

Jeg oplever desværre også, at der er kandidater som kommer slentrende 3-5 minutter over tiden, som det mest naturlige i hele verden….altså for dem, det er altså ikke god stil, og det siger en masse om, hvordan man kan forvente, at de tilgår deres arbejdsopgaver…

Kroppen sladrer…

Undersøgelser viser, at op imod 55% af den samlede kommunikation er kropssprog. Det er alligevel vildt nok at tænke på….når det nu er så meget, så kan du lige så godt bruge denne viden aktivt. Det er altid en god ide at have et åbent kropssprog.

Man kan tydeligt signalere – bare ved at bruge sin krop aktivt, at man er klar til jobbet, invitere inden for, og virker både imødekommende og overbevisende.

Du kan faktisk påvirke den du sidder overfor, bare ved at spejle den andens kropssprog…..altså ikke alt hvad den anden gør, så bliver det måske for meget af det gode. Du kan med fordel vælge at bruge nogle af de samme måder som  den anden sidder på. Læner den du sidder overfor sig fremad, kan du med fordel følge efter.

Husk det skal gøres med lidt forsinkelse, så det ikke virker som om du efterligner den anden person. Du kan i øvrigt også vælge at genbruge nogle af de ord den anden bruger, det kan også virke ret stærkt.

Ca. 38% af den samlede kommunikation er måden man siger tingene på, så det kan også godt betale sig at variere sit toneleje, for at undgå at man kommer til at lyde monotont….

Jess… de ord du vælger at bruge vægter faktisk kun ca. 7% i den samlede kommunikation mellem 2 mennesker, så kunne du tænke dig at gøre et indtryk, så arbejdsgiveren husker dig – så giv den gas med kropsproget og måden du udtrykker dig på….og er det ikke det det hele handler om……de skulle jo gerne kunne huske dig bedre end de andre, skulle de ikke….?

Sandheden vinder altid…

Det er en god plan at fortælle sandheden….. Det er altså ikke så fedt at ”blive klædt af” til en samtale. Hvis du ellers sidder overfor en trænet rekrutteringsperson – vil de via deres spørgsmål til dig, hurtigt danne sig et indtryk af dig. Og… hvis man forsøger at skjule noget, så kan det som regel mærkes. Lad os sige, at du er kommet uheldigt fra et ansættelsesforhold, så giver det mere respekt, at sige at kemien ikke var god, det tror jeg alle kan forstå.

Det med at sidde og finde på, det kan hurtigt undergrave alt det andet gode som du har siddet og fortalt…..Og et lille fif, det er en okay god ide, at din LinkedIn profil og dit CV afspejler hinanden. I hvert fald sådan at årstallene passer sammen.

Det er lidt ærgerligt hvis man kommer til en samtale – og så er der rod det ene eller det andet sted, for så er det ofte det samtalen kommer til at handle om…..Siger bare, jeg har været nødt til at sige nej tak til nogle særdeles ”sprøde” kandidater på dette grundlag…..især, hvis de kommer ud i nogle mærkelige forklaringer, som ikke hænger sammen.

Brug aktiv lytning…

Der var engang en der sagde du har en mund og 2 ører….det kan der være meget sandhed i. ….Når virksomheden fortæller om dem selv, får du mange informationer – og hvis du nikker, siger hmm, jaaa, nåhhr ja, eller noget i denne retning, viser du, at du er med i samtalen, og du forstår hvor chefen vil hen med historien….

Imens du benytter dig af aktiv lytning, så hold øjenkontakten, det er med til at vise øget interesse…Det modsatte er naturligvis også tilfældet, hvis du har mere travlt med at kigge rundt i lokalet, end holde øjenkontakten, tjaaa…

Man må faktisk gerne smile…

Nogle gange, når jeg holder rekrutteringssamtaler – oplever jeg en kandidat som er mega alvorlig. Jeg er jo med på, at det kan være en anspændt situation, men et smil og glimt i øjnene, kan løsne meget op.

Et smil byder også indenfor, og jeg kan godt lide, at man som kandidat har overskud til at byde indenfor, så man kan få fornemmelsen af, at man sidder overfor en venlig person.

Så er der lige det med motivationen…

Alle punkterne er jo mega vigtige…men dette er måske det vigtigste punkt for mig som rekrutteringskonsulent. I selve samtalen – har jeg det med at komme med en masse drille spørgsmål….der er faktisk flere formål med disse spørgsmål. Dels kan jeg godt lide, at man svarer mig direkte og ikke taler udenom. Og….dels, så mærker jeg 100% efter – og det gør chefen også (ubevidst) på hvor meget personen vil jobbet.

I min verden er der utrolig meget forskel på, at man er på vej hen imod drømmejobbet – eller man er på vej væk fra en dårlig chef – en dårlig situation eller hvad man nu måtte være på vej væk fra. Det er meget tydeligt at mærke, dette siger jeg bare.

For at sikre mig, spørger jeg altid kandidaten til sidst – hvor meget vil du egentlig dette job, bare på en skala fra 1-10 – hvor 10 er bedst. Jeg kan godt forstå – hvis man siger en 8-9 stykker, men hvis man siger 6-7, er man ude…..så det er lidt et trick-spørgsmål.

Vær konkret…

Det er altid bedst – hvis du kan komme med konkrete eksempler fra din egen hverdag, i stedet for at være generel i dine svar. Det er også fair nok at sige, det har jeg faktisk ikke prøvet, men hvis jeg får jobbet, forestiller jeg mig, at jeg vil gribe det således an…..

Vi har alle styrker og mulige begrænsninger, og der er fuld forståelse for, at der er noget man har det svært med. Vi regner faktisk med heller ikke med, at det er en ”superman – eller superwoman” vi har sidende.

Hvis der er noget du har svært ved, kan du med fordel sige….det er et af de områder jeg har arbejdet med – (igen kan det være en god ide, at være konkret – så du kan give nogle eksempler på, hvordan du har arbejdet med det, og hvilken betydning det har fået for dig efterfølgende).

Husk nu dine spørgsmål….

Du kan være næsten 100% sikker på, at under samtalen – bliver du spurgt ”Nåå, men har du nogle spørgsmål” Her er det meget vigtigt, at du ikke går i stå, og det virker rigtigt godt, hvis der er nogle ting som du gerne vil spørge om.

Der er ikke noget rigtigt eller forkert her, men det viser jo en helt anden form for interesse, at du har forberedt 3-4 gode spørgsmål (Det må også gerne være spørgsmål, hvor du lige skiller dig lidt ud….i øvrigt en ganske udmærket måde, at blive husket på…).

Hvad skal du så spøge om….Tja, det er jo lidt op til dig, og du kan med sikkerhed finde mere information på de sociale medier eller på virksomhedens hjemmeside.

 Og hvad nu, hvis du ikke får jobbet…

Der er jo reelt mange ting som afgør om du får jobbet eller ej. Men det er altid en super god ide, at skabe et så godt billede af dig som overhovedet muligt. Man ved jo aldrig, hvad der sker i fremtiden, og lært lidt af erfaring, kan der ske mange ting i en rekrutteringsproces, og det kan betyde, at der kan være behov for at kigge på kandidatfeltet igen. Så er det jo utroligt fedt, hvis du står knivskarp i deres opfattelse af dig.

Og…om ikke andet får du udvidet netværket med en direktør og en rekrutteringskonsulent, og det er nærmest oplagt, hvis du ikke allerede er forbundet med dem på LinkedIn, at du så gør det efter en samtale. Husk på, de har jo som regel et stort netværk – og hvis du ellers formår at brænde godt igennem, så kan der jo opstå en mulighed via netværket, som måske ellers ikke ville være opstået…

Der vil sikkert være mange meninger om dette emne, og det har jeg respekt for.

Jeg har i øvrigt skrevet en E-bog – om Employer Branding, hvor du får indsigt i, hvordan man som virksomhed kan tiltrække og fastholde de gode kandidater, du kan hente lige her.

Du er naturligvis velkommen til at tage fat i mig – hvis du kunne tænke dig en uforpligtende snak, om hvordan jeg kan hjælpe jeres virksomhed med rekruttering og med at finde super kvalificerede kandidater.

Mvh Erhvervscoach Jesper Dalhus

www.jemac.dk

Udover at være rekrutteringsbureau arbejder jeg også med salgstræning, Linkedin træning og lederudvikling

 

Tags: , , , , , ,

Kontakt

Jemac Kommunikation ApS
Virkensbjerget 64
5250 Odense SV

+45 21283409
jemac@jemac.dk

CVR: 35664106
Salgs- og leveringsbetingelser
Privatlivspolitik

Find os

Nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og hold dig opdateret.

Tilmeld mig nu

×

Skriv

Ring

Menu