En vellykket rekruttering handler om at spørge lidt dybere.

En vellykket rekruttering

En vellykket rekruttering handler om at spotte nogle af de ord, som næsten altid dukker op.

Kandidaten fortæller måske, at han er resultatorienteret, fleksibel, god til mennesker, stærk til kommunikation og vant til at have mange bolde i luften.

Og…. det kan sagtens være korrekt. Problemet er bare, at ordene i sig selv ikke fortæller særlig meget…..

For hvad betyder det egentlig, når en kandidat siger: “Jeg er resultatorienteret”?

For den ene kandidat betyder det, at han konsekvent når sit salgsbudget.

For en anden handler det om at afslutte sine opgaver til tiden. En tredje ser sig selv som resultatorienteret, fordi han er god til at få et team til at arbejde sammen og skabe resultater gennem andre……

Det samme ord kan altså dække over vidt forskellige former for adfærd. Hvis vi ikke undersøger, hvad kandidaten helt konkret mener, risikerer vi som interviewere at lægge vores egen betydning ind i svaret.

En vellykket rekruttering, fra flotte ord til reel adfærd

Jeg er uddannet erhvervscoach og NLP-træner, og i mine rekrutteringssamtaler bruger jeg ofte NLP’s metamodel.

Grundlæggende er det et sprogligt redskab, der hjælper med at gøre generaliseringer, udeladelser og fortolkninger mere præcise…..

Man har fundet ud af, at vi mennesker gør det hele tiden. Vi siger f.eks.: “Det fungerer aldrig”, “Alle er utilfredse”, “Ledelsen lyttede ikke” eller “Jeg er god til at skabe resultater”.

Og jeg siger bare… det er ret interessant at dykke ned i, hvad der egentlig ligger bag ordene…..

Hvis en kandidat siger, at han er resultatorienteret, kan jeg eksempelvis spørge: “Hvilket konkret resultat tænker du på?”

Derefter kan jeg gå tættere på med spørgsmål som: “Hvad var målet?”, “Hvad gjorde du helt konkret for at nå det?” og “Hvad var dit personlige bidrag til resultatet?”

Her er det vigtigt ikke kun at spørge til succesen, men også til selve processen…

Derfor kan jeg spørge: “Hvilke udfordringer opstod undervejs?”, “Hvad gjorde du, da det ikke gik efter planen?” og “Hvad valgte du at ændre for at komme videre…?”

Så begynder jeg at få øje på noget andet end kandidatens egen beskrivelse. Jeg får indblik i personens beslutninger, handlekraft og evne til at justere undervejs.

Spørg ind til det, kandidaten ikke selv fortæller….

Et godt jobinterview handler efter min mening lige så meget om at få åbnet op for det, der ikke bliver sagt.

Hvis kandidaten fortæller om et godt resultat, kan jeg spørge: “Hvem var ellers med til at skabe resultatet?”

‘Det gør det lettere at forstå, om kandidaten selv var drivkraften, en del af et stærkt team eller måske stod for en mindre del af opgaven.

Jeg kan også spørge: “Hvordan kunne du se, at din indsats gjorde en forskel?” eller “Hvilke konkrete tegn viste dig, at du var lykkedes?”

Hvis kandidaten har svært ved at svare, er det ikke nødvendigvis et problem. Men det giver mig vigtig information om, hvor bevidst personen er om sin egen indsats og sine resultater.

Et andet spørgsmål, jeg ofte bruger, er: “Hvis jeg ringede til din tidligere chef, hvad ville hun så sige om, hvad du bidrog med i den situation?” Det flytter perspektivet en smule og kan give et mere nuanceret billede.

En vellykket rekruttering giver dig indsigt i det, der ikke fungerede….

Metamodellen bliver mindst lige så interessant, når kandidaten fortæller om tidligere arbejdspladser.

Hvis kandidaten siger: “Ledelsen lyttede aldrig til mig”, kan jeg spørge: “Hvem i ledelsen tænker du konkret på?” og “Hvad gjorde de, som fik dig til at opleve, at de ikke lyttede…?”

Hvis kandidaten siger: “Der var dårlig kommunikation”, kan jeg undersøge: “Hvad betyder dårlig kommunikation for dig?”, “Kan du give et konkret eksempel?” og “Hvad gjorde du selv for at forbedre kommunikationen….?”

Og hvis kandidaten fortæller: “Man kunne ikke udvikle sig i virksomheden”, kan jeg spørge: “Hvad ville du gerne have udviklet dig inden for?”, “Hvad forsøgte du selv at gøre?” og “Hvad forhindrede dig konkret i at komme videre….?”

Formålet med disse spørgsmål er ikke at finde fejl eller presse kandidaten op i en krog. Det handler om at forstå personens model af verden og måden at tænke og handle på.

Spørgsmål, der siger noget om ansvar og læring

Noget af det, jeg finder mest interessant i en rekrutteringssamtale, er kandidatens evne til at reflektere over egne valg.

Derfor spørger jeg ofte: “Hvad ville du gøre anderledes, hvis du stod i samme situation i dag?” eller “Hvad lærte du om dig selv gennem den oplevelse…?”

Jeg kan også finde på at spørge: “Hvornår opdagede du, at din første tilgang ikke virkede?” og “Hvad fik dig til at vælge en anden løsning…?”

Den type spørgsmål siger ofte mere om kandidatens udviklingspotentiale end en lang række spørgsmål om styrker og svagheder.

Det er nu engang sådan, at der er stor forskel på en kandidat, der forklarer alle problemer med omgivelserne, og på en kandidat, der er i stand til at se sin egen rolle i det, der skete.

En vellykket rekruttering og de gode spørgsmål

Nogle gange kan man godt sidde over for en kandidat, der har lært, hvilke ord der lyder godt til en jobsamtale. Derfor er vores opgave ikke kun at lytte til det første svar. Det kan godt betale sig at tage et spadestik dybere.

Det handler om at være nysgerrig på betydningen bag ordene.

Når vi spørger præcist ind, får vi adgang til kandidatens erfaringer, beslutninger, reaktioner og måde at skabe resultater på.

Det gør det langt lettere at vurdere, om personen rent faktisk har de kompetencer og de adfærdstræk, jobbet kræver.

Så næste gang kandidaten siger: “Jeg er resultatorienteret”, er mit forslag til dig at spørge lidt dybere ind…

Spørg i stedet:

“Hvordan ved du det…?”

Du skal ikke blive overrasket, når du pludselig oplever, at du er i stand til at spotte kandidatens sande talent.

Når du ikke længere tager kandidatens ord for pålydende, men bliver nysgerrig på, hvad der konkret ligger bag dem, får du et langt mere præcist billede af kandidatens adfærdstræk, refleksion og reelle kompetencer.

Og ja… på denne måde bliver det langt nemmere at lave et perfekt match til det ledige job.

Med venlig hilsen

Erhvervscoach Jesper Dalhus

Jeg hjælper virksomheder over hele landet med at finde de helt rigtige talenter, og du er velkommen til at hive fat i mig, hvis du har brug for hjælp til at finde din næste stjernemedarbejder..

En vellykket rekruttering kræver lidt mere..Jeg hjælper virksomheder over hele landet med at finde de helt rigtige talenter – og skabe det rette match mellem menneske og job.

Hvis du står over for en rekruttering og gerne vil have sparring på, hvordan du finder den rigtige kandidat, er du altid velkommen til at tage fat i mig.

Vi kan jo starte helt uformelt med en kop kaffe og en snak om jeres behov. Så kan vi sammen finde ud af, om jeg kan hjælpe jer med at finde jeres næste stjernemedarbejder.

PS… Tilmeld dig mit nyhedsbrev. Her får du løbende gode tips og nyheder inden for rekruttering og kommunikation. Jeg kan allerede afsløre, at det næste gang handler om: “Det her afslører kandidaten under pres…” 

Følg JEMAC Rekruttering på LinkedIn